Julens forbrugerfest kan gøre det svært at vælge bæredygtigt. Miljøhensyn går umiddelbart ikke hånd i hånd med flæskesteg og overforbrug. Men med få justeringer og ændringer, kan det faktisk godt lade sig gøre. Her er vores tips til en mere bæredygtig jul:
-
Miljøvenlige levende lys
Levende lys hører absolut de mørke måneder og julen til. Dertil er vi danskere et af de folkefærd, der bruger flest levende lys per indbygger. De fleste lys der produceres er desværre tilsat tilsætningsstoffer, der udledes i lokalet, når lyset brændes af. De fleste konventionelle lys udleder milioner af sundhedsskadelige partikler og forringer indeklimaet væsentligt. Faktisk udleder et 100% stearinlys flere skadelige partikler i rummet, end der kan måles ved en stærkt trafikkeret vej. Ved at vælge et raps - eller sojalys, kan du beholde hyggen og bevare et godt indeklima, som ikke er sundhedsskadeligt. Raps- og sojavokslys har nemlig et væsentlig mindre sodtal end bl.a. stearin og parafin. Helt nede på 0,1, hvor den europæiske standard blot kræver 1,0. Derudover er både vores rapsvoks og sojavoks er dyrket i Europa og produceret i Danmark. Du kan finde vores sortiment af bæredygtige lys her.
-
Tænk anderledes gaveindpakning
Vores forhold til gavepapir er ikke særlig bæredygtig og skaber en masse unødig affald. Netop gaveindpakning er dog en af de punkter man let kan gøre anderledes uden den helt store indsats. Eksempelvis kan man bruge gamle aviser som gavepapir eller investere i en rulle genbrugsgavepapir, som kan spare en hel del CO2. Man kan også bruge stofrester og tørklæder, som kan bruges mange gange efterfølgende. Derudover kan man starte med at gemme gavepapir fra tidligere gaver og genbruge dette papir. Æsker er også en fin måde at pakke gaver ind, samtidig med at æsken selv kan være en gave eller genbruges som en cirkulær gaveindpakningsmulighed. Hvis man har en skotøjsæske kan man med fordel male den, så giver man den et sidste formål inden den evt bliver smidt ud.
-
Gaver med omtanke
Det er de færreste der ikke glædes ved gaver.
Men mange gange er gaverne unødige ting og et fuldstændig spild. Mn kanevt slå sig sammen om større og færre gaver og tænke bæredygtigt og om gaven vil blive brugt. Oplevelser er et godt alternativ til de materiel
le gaver. Så har modtager også noget at se frem til. Man kan også med fordel vælge et gavekort. Her får modtager selv lov til at vælge, og giver dermed større sandsynlighed for at gaven er brugbar. Adventgaver, mandelgaven og gaver til pakkelegen kan med fordel købes fra genbrug, hvor man samtidig støtter et godt formål, eller de kan være små miljøvenlige gaver der kan og vil blive brugt. Det kan eksempelvis være en shampoobar, en flaske vin eller et café
besøg. Du kan se vores bud på en miljøvenlig mandelgave eller adventsgave her.
-
Vegetarisk/vegansk julemad
Jul er tradition og her er der tit helt klare rammer for højtidens mad. Men til nok ikke så manges overraskelse, så er den animalske produktion en stor synder for vores CO2 udledning, foruden dyreetiske grunde. Man kan derfor justere og lave små ændringer, som kan gøre julemiddagen mere bæredygtig. Tit kan man nøjes med at erstatte, da markedet for erstatningsprodukter er stort og varieret. Man kan skifte flæskestegen ud med bagt knoldselleri, putte havrefløde i sovsen fremfor animalsk fløde, erstatte mælken i risengrøden med plantedrik og bruge vegansk smør. Det er små ændringer, uden de store smagsforskelle, men som virkelig gør en forskel.
Man kan også skære kødmulighederne ned til én slags kød og i stedet lave en lækker rødkålssalat eller waldorfsalat. Så ligger det heller ikke så tungt i maven.
-
Hvor kommer julepynten fra?
I det forbrugssamfundet vi lever i, tænker vi sjældent over hvor det vi køber, kommer fra. Det gælder både gaver, julepynten og så meget andet. Prøv i år at tænke over hvor de ting du køber kommer fra, om det er dansk, europæisk eller fra den anden side af jorden. Vælg danskproduceret, så produktet ikke kommer langvejs fra, så støtter man samtidig en dansk virksomhed.
Her er genbrug også et sikkert valg, hvor pengene går til et godt formål. Man kan også få en hyggelig weekend til at gå med at lave sin egen julepynt, bordpynt og såmænd også gaver, der giver et personligt præg og med garanti større glæde.